Madpakkehuset er det perfekte sted at tage en pause fra leg og sjov, og nyde en god bid mad i det fri.
Vores store madpakkehus giver optimale rammer for at slappe af med familie, børn eller venner. Fra madpakkehuset er der god udsigt til legeplads og bevægelsesbjerget. I madpakkehuset er der bord- og bænkesæt, skraldespand og kost/skovl til oprydning efter brug.
Herudover forefindes der en stikkontakt hvis man har brug for strøm til at koge vand, høre musik eller andet. Foreningen betaler selv for strømmen, derfor ser vi positivt på, at man efter brug donerer en lille skilling til at vi fortsat kan havde denne mulighed i huset.
I huset må der ikke laves bål, der henvises til bålstedet.
Madpakkehuset er også et godt sted at mødes med venner og familie, da det kan rumme mange mennesker ad gangen. Der er også en stor terasse, hvor man kan nyde sin mad i det fri, mens man nyder udsigten over parken.
Er du glad for parken?
Hjælp os med at gøre parken endnu bedre, så det fortsat kan være et tiltrækkende område at komme i.