Oversigt over parken:

Øster Bjerregrav Aktivitetspark indeholder aktiviteter for børn i alle aldre, nedenunder ses en oversigt.

BILLEDE KOMMER SNART

Skaterparken:

Skaterparken er begynder venlig, men stadig med mulighed for at lave nogle seje tricks, højden er op til 1,2m og ramperne bruges også ofte af børn på løbecykler og lignende til stor fornøjelse for store og små. Skaterparken er lavet med udstyr fra markedets førende leverandør, nemlig Rhino-Ramps.

Multibanen:

Multibanen måler 14x21m og der er mulighed for, at man kan spille både fodbold, basket, håndbold, hockey og lige hvad fantasien tillader, der er ligeledes en boldmur indbygget i banen, som tillader at man kan spille op ad muren, udefra banen. Sidst er der indbygget tribune på den ene langside så der er plads til tilskuere.
Ps. Banen har handicapvenlig indgang.

Legepladsen:

Selve legepladsen troner flot midt i parken, to store klatretårne med rutschebaner, klatrenet, en smal bro og fantastisk udkigs muligheder i toppen, gyngestativ, vippe, vippedyr og adskilt en legeplads til de lidt mindre børn, med mindre klatretårn, legetog og "snurretop. Rundt imellem er der to trampoliner oppe på bakkerne"

Nede af den lille bakke ved siden af, er bevægelsesbjerget, en gymnastisk udfordring, med armgangs stativ, kolbøttestænger, balancebomme mm. og i toppen af bjerget er der to trampoliner. Rundt i underlaget er der lavet tal og bogstaver, samt simple matematik tegn som +, -, * og / så hjernerne kan trænes imens kroppen arbejder.

På selve bakken er en lille balancebane med nogle "elefantfødder" og balancebomme, så de mindre børn kan øve deres balance, til de større børn er der etableret 3 "vippedyr" formet som surfbræt, her er store som små udfordret i at holde balancen.

Ved siden af bevægelsesbjerget er der en løbebane, med mulighed for længdespring i graven, i modsat ende er asfalten udvidet så der kan spilles basket.

Madpakkehuset:

Vores store madpakkehus giver optimale rammer for at slappe af med familie, børn eller venner, fra madpakkehuset er der god udsigt til legeplads og bevægelsesbjerget. I madpakkehuset er der bord- og bænkesæt, skraldespand og kost/skovl til oprydning efter brug. Herudover forefindes der en stikkontakt hvis man har brug for strøm til at koge vand, høre musik eller andet. Foreningen betaler selv for strømmen, derfor ser vi positivt på, at man efter brug donerer en lille skilling til at vi fortsat kan havde denne mulighed i huset.
I huset må der ikke laves bål, der henvises til bålstedet.

..