Praktisk info:

Overvejer du, at tage din familie, dine venner, din klasse eller lignende på besøg i Øster Bjerregrav Aktviitetspark og få nogle hyggelige og sjove timer? I er hjerteligt velkomne! Herunder har vi samlet nogle af de praktiske info som kan være rare at kende til på forhånd.

Hvordan finder jeg Aktivitetsparken?

Aktivitetsparken ligger i Øster Bjerregrav, 8 km udenfor Randers langs Viborgvej. Det nemmeste er at tage imod Bjerregrav Hallen, hvor der er mange gratis parkeringspladser og kun 50m. til Aktivitetsparken.

Adressen hertil er: Blishønevej 33, 8920 Randers NV

Alternativt kan offentligt transport benyttes og busrute 62 kører jævnligt fra hhv. Randers og Viborg - for info om bustider TRYK HER.

Indkøbsmuligheder

Aktivitetsparken har ikke selv nogle salgssteder, men Bjerregrav Hallen har åbent cafeteria når der er arrangementer og ellers ligger Dagli' Brugsen Øster Bjerregrav kun ca. 500m. fra parken, her sælges alle hverdagens nødvendigheder, så om du har brug for bleer, cigaretter, sodavand eller noget at spise så hjælper vores lokale Brugs gerne til ganske fornuftige priser.

Hvordan er Aktivitetsparkens toilet- og omklædningsforhold?

Hele året rundt er der adgang til Bjerregrav Hallens toilet- og omklædningsfaciliteter, dvs. der er helt nyrenoverede toiletter og omklædningsrum, med mulighed for bad, såfremt behovet for dette opstår, der er rampe op og ind i Bjerregrav Hallen så den er handicap tilgængelig. Selve toiletterne er dog ikke handicap venlige når der ikke er åbent ind i selve hallen, hvor der forefindes handicapvenlige toiletter.

Der forefindes også pusleplads i Bjerregrav Hallen

Skrald og affald

Der er skraldespande hhv. i madpakkehuset, ved legepladsen og ved skaterparken, disse tømmes regelmæssigt, men afholder du et større arrangement, en børnefødselsdag eller en lille fest, så fyldes disse skraldespande hurtigt - derfor husk at tømme dem hvis du fylder dem op! Der er en stor container på Bjerregrav Hallens parkeringsplads, her må det gerne fyldes i.